Mød Mon Ami

Mon Ami er Le Petit Perrons lille opdagelsesrejsende.
Han rejser ud i verden med nysgerrighed og åbne sanser. Undervejs møder han dyr, mennesker, steder og traditioner - og samler på fortællinger, spørgsmål og små opdagelser.
Når Mon Ami vender hjem, pakker han sine oplevelser i en ny kuffert og sender den til den lille perron.
Herfra rejser kufferten videre til børn og voksne, som inviteres med på opdagelse - på engelsk og i samspil med hinanden.
Mon Ami minder os om at sætte tempoet lidt ned, være nysgerrige og åbne for den verden, vi møder.
Hver kuffert er et nyt stop på rejsen.
Et nyt sted.
En ny fortælling.
Nye ord.
Et nyt lille univers at opdage sammen.
Vi håber, du har lyst til at rejse med.
Velkommen ombord.
Le Petit Perron
Skabt af Lykke
Jeg er dansk, mor til fire og bosat i Provence. Jeg er uddannet socialrådgiver med faglig baggrund i børn og unges trivsel og udvikling.
Le Petit Perron er vokset ud af vores internationale familieliv med rejser og hjemmeskole, hvor nye sprog og mødet med verden er en naturlig del af hverdagen.
Jeg har en stor passion for kreativitet, det håndlavede og materialer valgt med omhu - og for at skabe læring med nærvær, nysgerrighed og plads til fordybelse.